Mistænkelig mail, sms eller opkald? Sådan finder du ud af det

Det er en ubehagelig følelse. Der lander en besked på telefonen, og du kan ikke helt regne ud, om den er ægte. Måske står der, at en pakke venter, at din konto er spærret, eller at du skylder et lille beløb. Og lige der, hvor du er i tvivl, er præcis der, svindleren vil have dig.

Den gode nyhed er, at du næsten altid kan afsløre en falsk besked, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Du skal bare bruge et øjeblik, før du reagerer. For svindel virker kun, når vi handler hurtigt og ikke tænker os om.

Hvad er phishing og smishing?

Phishing er falske beskeder, der lader som om de kommer fra nogen, du stoler på. Det kan være din bank, PostNord, Skat eller politiet. Målet er enten at lokke dine oplysninger ud af dig, eller at få dig til at klikke på et link, der gør skade. Kommer beskeden som sms, kalder man det smishing. Og ringer de i stedet, taler man om svindelopkald.

Fælles for dem alle er, at de spiller på følelser. De skaber travlhed, frygt eller nysgerrighed, så du ikke når at tænke dig om. En rigtig afsender har god tid. En svindler har det aldrig.

De sikre tegn på svindel

Gennemgå beskeden roligt, og se om noget af det her passer. Jo flere ting, jo større er risikoen for, at det er svindel.

• Den kommer uventet. Du har ikke bestilt en pakke, ikke skrevet til Skat, ikke ventet et opkald fra banken.
• Den presser dig. Der er en frist, en trussel om at kontoen lukkes, eller et "handl nu". Hastværk er det klareste faresignal.
• Sproget halter. Stavefejl, mærkelige vendinger eller en tiltale, der ikke rammer dit navn.
• Afsenderen passer ikke. Mailadressen ligner, men er ikke helt rigtig. Et telefonnummer kan sagtens være forfalsket, det kaldes spoofing, så du kan ikke stole på displayet alene.
• Linket fører et forkert sted hen. Hold fingeren på linket uden at trykke, så kan du se den rigtige adresse. Passer den ikke med afsenderens officielle side, så lad være.
• Den beder om noget, den ikke må. MitID-koder, adgangskoder, dit fulde kortnummer eller en betaling for at "frigive" noget.

Husk den her regel, for den holder hver eneste gang: din bank og en offentlig myndighed beder dig aldrig om dine MitID-koder, din adgangskode eller dit fulde kortnummer. Hverken i en sms, en mail eller over telefonen. Beder nogen om det, er det svindel. Så enkelt er det.

De mest almindelige falske beskeder

Svindlerne genbruger de samme historier, fordi de virker. Kender du dem på forhånd, er du et skridt foran. Her er dem, der oftest lander i danskernes indbakker:

• Pakke-svindel. En falsk PostNord- eller GLS-sms om, at din pakke ikke kunne leveres, og at du skal betale et lille gebyr via et link. Det ligner ægte vare, men fører til en falsk betalingsside.
• Falsk mail fra banken. "Din konto er spærret" eller "vi har opdaget mistænkelig aktivitet". Du bliver bedt om at logge ind via et link for at "bekræfte" dig selv.
• Skat. Beskeder om en overskydende skat, du kan få udbetalt, hvis du bare oplyser dine kortoplysninger. En rigtig udbetaling fra Skat kræver aldrig det.
• Politiet. En mail eller et opkald, der påstår, du er efterlyst eller har begået noget, og at du skal betale eller oplyse noget for at slippe.
• "Din konto er spærret". Klassikeren, der får dig til at gå i panik og handle, før du tænker.

Ser du en af dem, så træk vejret. Ingen ægte pakke, bank eller myndighed straffer dig for at bruge to minutter på at tjekke efter. Vil du læse mere om, hvordan de her fælder er skruet sammen, har vi samlet det på siden om online svindel og hvordan du undgår det.

Kan man blive snydt over telefonen?

Ja, og telefonsvindel er blevet mere raffineret. En svindler kan få dit banks eller politiets rigtige nummer til at vise sig i displayet. De lyder rolige og professionelle, og de ved måske endda lidt om dig i forvejen. Derfor kan et opkald føles fuldstændig ægte.

To typer går igen. Den ene er det falske bankopkald, hvor "din rådgiver" siger, at der er svindel på din konto, og at du skal flytte dine penge eller godkende noget i MitID for at redde dem. Den anden er "Microsoft support", der påstår, din computer er inficeret, og beder om fjernadgang eller betaling.

Gør altid det samme, uanset hvor overbevisende det lyder: læg på. Find selv det officielle nummer, for eksempel bag på dit betalingskort eller på bankens hjemmeside, og ring tilbage. Så ved du med sikkerhed, hvem du taler med. En rigtig rådgiver vil aldrig have noget imod det. Godkender du noget i MitID under et opkald, godkender du reelt svindlerens adgang, og det handler også siden om MitID og to-trins login mere om.

Jeg har allerede klikket eller oplyst noget. Hvad nu?

Er du kommet til at klikke eller give oplysninger, så hjælper selvbebrejdelser ikke. Det sker for rigtig mange, også folk der er vant til det digitale. Det vigtigste er, at du handler nu:

1. Spær dit kort. Gør det med det samme via din banks app eller deres officielle nummer. De fleste kan spærres på under et minut.
2. Skift din kode. Har du oplyst en adgangskode, så skift den samme sted, du bruger den, og alle andre steder du bruger den samme kode.
3. Kontakt din bank. Fortæl hvad der er sket. De kan holde øje med din konto og hjælpe med at stoppe overførsler.
4. Anmeld det. Har du mistet penge eller MitID, så meld det til politiet på politi.dk. Du kan læse mere om at genkende og reagere på svindel på Sikkerdigital.dk.

Og hvis en betaling allerede er trukket, du mener er uberettiget, så er der som regel også noget at gøre. Det tager vi hånd om på siden om, når du er uenig i en regning eller en betaling.

Send beskeden til os, før du gør noget

Det svære er sjældent at forstå rådene. Det svære er at være helt sikker i selve øjeblikket, hvor beskeden ligger der og presser på. Skal jeg klikke eller ej? Er det her min rigtige bank?

Det er dét, mitelli er til for. Du sender bare den mistænkelige sms, mail eller et skærmbillede af opkaldet til os, og et rigtigt menneske kigger på den og siger til, om den er ægte eller falsk, før du foretager dig noget. Ingen dumme spørgsmål, ingen ventetid i en telefonkø. Bare en at spørge, når du er i tvivl.

Vi er ikke advokater, og vi giver ikke juridisk rådgivning. Vi hjælper dig praktisk med at træffe det trygge valg i hverdagen. Du kan se, hvad det koster, på vores prisside, eller læse mere om hele idéen bag mitelli på forsiden.